Min Panikangst

 

Jeg er en kvinde på 41 år, er uddannet social og sundhedsassistent , og har 2 børn på henholdsvis 21 og 16 år, derudover har jeg i dag en kæreste som har 2 piger på 20 og 17 år, og jeg er lige blevet mormor.

 

Efter et liv hvor janteloven var i højsædet, du skal IKKE tro du er noget.

En alkoholiseret og voldelig biologisk far, mobberi i skoletiden,

Få venner, en alvorlig syg ”sted” far.

Min første rigtige kæreste, som er far til min datter, var også var alkoholiseret og voldelig i sin rus, en syg lillebror, en mor som mangler at tage det ansvar, som man som mor bør/skal tage i forhold til sine børn, en eksmand som heller ikke tog ansvar,

10 år som alenemor, da jeg ikke turde binde mig, i de år fik jeg tilmed af vide at min søn skulle have asbergerlignende symptomer, og i den svære periode manglede jeg opbakning/hjælp fra familien, ja så var selvværet og selvtilliden så lille og filmen ”knækkede” og angsten tog over.

 

D. 14 dec. 2003 tog jeg på arbejde som jeg plejede og fejlede intet, men blev i løbet af dagen svimmel og min hørelse blev meget forstærket.

Næste dag var jeg så svimmel at jeg ikke turde være alene, jeg troede jeg skulle dø, men tog på job

For ikke at skulle være alene, jeg må ha lignet et lig, for personalet hvor jeg var, fik taget mit

Blodtryk, og fik mig til læge, hans konklusion var at jeg havde en virus på ballancenerven, men

Det blev ikke videre undersøgt, jeg skulle bare tage nogle søsygepiller...

 

Jeg tog ud til mine forældre og tog min søn med da han var hjemmeboende, det var en forfærdelig tid, og mine symptomer tog til, jeg følte jeg havde noget i halsen jeg ikke kunne få væk, jeg havde

Åndedrætsbesvær, hjertebanken, havde en voldsom uro i hele kroppen, var meget svimmel ja alle symptomerne på, at det var panikangst.

Jeg tog på eget initiativ til en halslæge som undersøgte min hals, men der var intet.

En aften ved mine forældre havde jeg så voldsomt åndedrætsbesvær at jeg ringede til vagtlægen,

Og da han endelig kom mente han at det var angst og jeg fik noget beroligende.

Næste dag ringede jeg til min læge, og fik ordineret noget beroligende, og da jeg skulle hente det

 På apoteket så jeg til min store overraskelse at det var alopam et psykofarmaka, nå ja jeg skulle have ro i sjælen så jeg tog medikamentet og tog hjem til mig selv med min søn.

Omkring nytår var jeg blevet så sløj at jeg lå i min seng dagen lang, kunne ikke noget, og krøb langs væggene når jeg skulle på wc eller hente mad og drikke.

Jeg var på det tidspunkt ved at drive min datter til vanvid, da jeg ringede hele tiden, jeg var bange for at være alene og for at dø.

I et klart øjeblik fik jeg ringet til min læge for jeg var vred over at mit liv var væk pga. medikamenterne, så efter at have skældt min læge ud og sagt min menig om ham, blev vi enige om at jeg skulle konsultere ham, for man kommer nemlig ikke ud til sine patienter…

Da jeg kom til konsultationen kom der atter et angstanfald, og først der så min læge at der var tale

Om panikangst jeg blev ordineret fluenzol som er et beroligende middel samt akarin som er lykkepillen, dog fortalte han at den først virkede efter 6 uger… så jeg måtte ud til mine forældre igen, denne gang uden min søn, han skulle jo passe sin skole, så min datter på dengang 18 år skulle nu være mor for ham, det gjorde hun nu fantastisk godt, og jeg fik det bedre.

 

En angst kommer sjældent alene, så i den tid der indtil nu var gået, havde jeg haft så irrationelle tanker at jeg ikke kunne handle ind, ikke kunne køre bil, ikke kunne gå uden for min lejlighed alene, ja selv indendørs var jeg angst så jeg isolerede mig mere og mere.

Derudover er det jo sådan at man ikke bare kan være på sygedagpenge uden at gøre noget, så jeg skulle til en del møder, hvor man besluttede at jeg skulle gå på et kursus i Silkeborg, sammen med ligestillede, men hvordan jeg kom derhen, og hvordan jeg skulle kunne være sammen med andre, min angst havde jo overtaget mit liv totalt så det endte med i starten at jeg sygemeldte mig derfra dagligt.

 

Så startede jeg kampen mod angsten, jeg tvang mig selv til at køre til Silkeborg, brød sammen når jeg ankom og måtte tage hjem igen, men det var dog en sejr.

Tvang mig selv til at gå i forskellige butikker, ja tvang mig selv til at gå imod alt som gjorde mig angst, så lidt efter lidt kom jeg oftere og oftere til det kursus, som jo egentlig var godt for mig.

Der talte jeg en del med en psykolog vi havde, og han mente det var vigtigt at jeg fik bevilliget nogle timer til psykolog, og mareridtet startede igen, for kommunen ville have papirer på alt, ja selv min skilsmisse papirer som var over 10 år gamle, jeg var vred over at jeg skulle bruge så mange ressourcer for at få psykologhjælp, så jeg fik min læge til at bevillige mig 10 timer.

Ved psykologen fik vi fundet det der var årsagen til min angst, men det blev ikke videre behandlet, for det skal man selv gøre… selvom man er så ressourcesvag.

 

Tiden gik og jeg fik det bedre og bedre, og i sommer var jeg kommet ud af alt min medicin, jeg troede angsten var væk for altid, men nej… at medicinere angsten væk er som at skuffe ukrudt i haven, får man ikke roden med op kommer den igen… og det gjorde den også for mig.

 

Jeg havde i et par år været væk fra plejen, men ville gerne tilbage, så søgte en del stillinger,

Så var heldet der og jeg fik tilbudt en stilling, og så startede angsten, og den dag jeg skulle til samtale ang. stillingen var det helt galt, derfor ringede jeg til min læge, hans ord var ” Du er nød til at tage af sted hvis du ønsker at vende tilbage som social og sundhedsassistent, ellers kommer du nok aldrig til en samtale en anden gang, og i forhold til din panikangst kan jeg kun medicinere dig igen”

Jeg tog til samtalen og fik stillingen, men angsten var der stadig.

 

Jeg gik ind på nettet under angst og fandt der min redningsmand, nemlig Palle han skrev at han kunne via hypnose få angsten til at forsvinde.

Jeg ringede ham op og fik en tid, jeg var lidt skeptisk da jeg tidligere har prøvet hypnose som dengang bestod i at jeg lå på en briks og fik en lille lur, rejste mig og hvad så…

Så jeg tog min kæreste med, og vi drog af sted til Vejle.

 

Efter en lang snak med Palle, fik jeg hypnose, hvor jeg gennemlevede en episode fra mit liv, det var meget stærkt og følelserne væltede ind, Palle fik følelserne væk fra hændelsen og jeg fik tilgivet personen som havde voldt mig ondt.

 

Efter hypnosen snakkede vi fobier da jeg har en del af dem, og selvfølgelig faldt snakken på edderkopper, dem havde jeg en stor skræk for, og i løbet af samtalen smider Palle en stor behåret

Edderkop over til mig, jeg gir et skrig og smider edderkoppen over i et hjørne.

Palle har også en lille terapeutisk edderkop, som han får mig til at holde i hånden, jeg skal lukke øjnene, og sige noget positivt om den, det taget noget tid, men det lykkedes.

Vi aftaler en ny tid nogle dage senere, og jeg får en CD som jeg skal bruge til selvhypnose.

Jeg ridder på en lyserød sky, for angsten føles til at være forsvundet, og selv Palle advarede mig om at jeg ikke var ovre det, havde jeg bare et behov for at fortælle om hypnosen vidt og bredt.

Så jeg bryder sammen igen om aftenen, ringer til Palle og finder roen igen.

Da jeg om aftenen skulle på toilet ser jeg en edderkop den var godt nok lille, men tidligere ville jeg have skreget efter min kæreste at han skulle fjerne den, men den dag ville jeg prøve mig selv af, så

Stille og rolig rører jeg ved edderkoppen, den løber i sit spind, og jeg vil nu prøve at lade den kravle på mig, men den er så lille at den forsvinder for mig, det var ikke så rart, for jeg har følelsen af at den er på mig et sted, men da jeg finder den næste dag på toilettet igen, røre jeg igen ved den.

 

Jeg har nu flere gange rørt ved en edderkop, og når jeg i dag tørrer støv af og får edderkoppespind på mine hænder får jeg ikke mere panisk angst og lede ved det jeg taget det roligt væk, og det helt uden at have fået hypnose mod min forbi mod edderkopper.

 

Dagene inden jeg skulle ned til Palle igen brugte jeg min CD flere gange dagligt, og fik for hver gang mere og mere glæde ved at bruge den.

 

Andet besøg ved Palle er hvor vi i hypnosen skal have bygget en mur som kan beskytte mig

Så andre ikke kan ramme mig.

Da det er gjort skal jeg i hypnosen gå ned af en dyb kældertrappe og dernede er der en dør som jeg skal gå ind af, derinde var der et bord og to stole.

Jeg sætter mig ved bordet og ind kommer alle de personer 1 efter 1,som jeg har haft nogle uhensigtsmæssige oplevelser med, jeg får sagt det jeg vil til hver enkelt, og får tilgivet dem, for det skete kan ikke ændres.

Da alle har været derinde og jeg har gennemlevet de følelser det medførte i den enkelte situation, fik den følelse fjernet, og fik tilgivet, fik Palle mig til at føle styrken i mig, den var så stæk og så varm, ja det var så dejligt at mærke den og vide at den var der.

 

Efter hypnosen fortalte Palle, at nu skulle der gå 3 uger inden den sidste gang hypnose, og at jeg stadig var letpåvirkelig og skulle passe på.

 

I den tid der går prøver jeg at sætte grænser over for de personer som jeg tidligere havde svært ved at sætte grænser over for, jeg øver mig i at holde øjenkontakt med dem jeg taler med, for det fortalte

Palle mig at jeg ikke gjorde før, og at det er vigtigt at man holder øjenkontakt, da det er lig med styrke.

Dagene går og jeg får det bedre og bedre, og bliver bedre til at sige til og fra, og mit skjold hjælper mig nogenlunde, det er dog ikke altid stærkt nok til at jeg ikke bliver ramt.

 

Så 3 gang ved Palle er vi inde og arbejde med mit skjold, for at stabilisere det, så andre ikke sådan uden videre kan ramme mig, derudover har jeg besøg af et par personer da der var nogle episoder

I mit liv som vi ikke havde været igennem, til slut prøver Palle den hypnose hvor han får mig til at

Glemme tallet 6 både i hypnose og vågen tilstand, det var vildt, da jeg godt vidste at der manglede

Noget når jeg talte fra 1 til 10 men kunne ikke finde tallet 6, da Palle knipser med fingrene er tallet der igen, det var vildt og sjovt at prøve.

 

Da jeg tager hjem, sker der ting på hjemfronten der er svære for mig at håndtere, og tilmed bliver jeg ramt af omgangssyge, så jeg følte i starten ikke rigtig overskud og energi, angsten er væk, men jeg er ikke i hopla, men da vi i dag har styr på tingene, og jeg i dag er mester i at få sagt fra, når andre går over min grænse og i dag får sagt hvad jeg mener, ikke mere får følelsen af dårlig samvittighed uden grund, og ikke føler at jeg er mindre værd, men i dag tænker:

 

VI ER ALLE SELVSTÆNDIGE MENNESKER, SOM HER I LIVET VÆLGER TIL OG FRA

Og de som vælger mig fra, fordi jeg i dag er mig, og siger min mening, hvor er det dog synd for dem, at de ikke får muligheden for at lærer mig at kende… For jeg har valgt angsten fra, og det at andre bestemmer over mit liv, påtager mig kun det ansvar som er mit, den dårlige samvittighed er pakket sammen for den har ingen grund til at være der, da jeg vil alle mennesker det godt. Kort sagt jeg passer på mig selv i dag, er positiv i tanker og handlinger, har styr på mit liv, ved hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil, og får giver utryk for det og jeg har det godt med det.

Til allersidst vil jeg gerne takke dig Palle af hele mit hjerte, for du fik mig på ret køl igen, jeg tør næsten ikke tænke på hvor jeg var, hvis det ikke var for dig, jeg kommer ned til dig en dag, for vi skal lige have kureret alle mine forbier og mit rygning også…smiler

TAK PALLE du er min redningsmand

 

Kærligst Annette

Ikast

 

feedback på hypnose        ti 23-01-2007 12:24

 

Tak for hjælpen, Palle. Jeg lavet en beskrivelse af min hypnose, som gerne skulle give indtrykket af min fulde tilfredshed med behandlingen ;-)

_____________

Jeg er som regel meget skeptisk over for ting jeg ikke kender til - jeg er ikke afvisende og giver det altid en chance for at overbevise mig, men jeg køber ikke hvad som helst så at sige.

At være i hypnose var noget helt nyt for mig og derfor var jeg naturligvis også skeptisk overfor det inden. Under hypnosen gik jeg 100% op i det og forsøgte at koncentrere mig maksimalt om det jeg blev fortalt - hvis man skal give noget en chance, så må man også give det en reel chance. Dagene efter hypnosen var det svært at bedømme om det rent faktisk var hypnosen der havde hjulpet eller om det var bevidstheden om at have konfronteret en fremmede med sine problemer (og betalt penge for at få dem afhjulpet). I dag efter ca. 3 uger, da er jeg efterhånden overbevist om at der er noget om snakken. Jeg bider ikke længere negle/fingre og får kun sjældent den samme dødsangst som jeg havde forinden.

Til eventuelle skeptikere, så vil jeg klart anbefale at give hypnose et forsøg. Der er ingen garanti for at du vil få samme oplevelse som mig, men hvis det skal lykkes så kræver det at gå til det med 100% samarbejdsvillighed selvom man måske er skeptisk.

Det er spøjst hvordan man bliver mere bevidst af at påvirke sin underbevidsthed!

Med venlig hilsen og tak for hjælpen.

Mads Peter Olsen

 

Fra: lise  [mailto:lise@hotmail]

>Sendt: 31. januar 2007 18:59

>Til: palle@hypnose-vejle.dk

>Emne: Tilbagemelding fra Lise

>

>

>Hej Palle. som lovet vil jeg give dig en tilbagemelding på hvordan det

>går efter min behandling hos dig.

>Jeg har nu været på skiferie og kunne uden problemer kører ned af i

>første omgang en begynder bakke, men fulgte uden yderligere

>overvejelser med på en af de næste løjper. kastede mig ud i nedløbet og

>det gik over al forventning, dog havde jeg nogle problemer undervejs

>men klarede at komme videre. Jeg har også afprøvet at køre i elevator

>uden angst. På skiferien var jeg alene i en lukket gondol, da denne

>stoppede på turen forholdt mig afslappet og rolig i den tid det tog ,at

>der skulle en tilskadekommet med ned. Så alt i alt har jeg haft glæde

>af behandlingen og synes oven i købet at det var sjovt og dejligt at

>stå på ski. Desværre måtte vi med knogleflyet hjem til Billund, da min

>mand kom til skade inden for de første 2 timer og forsikringen

>forlangte at vi tog flyet hjem.

>Det er dog kun en skade som skal hviles i bedring. Tak for hjælpen Lise

>

Fra: Lisbeth @privat.dk]
Sendt: 21. maj 2007 09:09
Til: palle@hypnose-vejle.dk
Emne: den tidligere maler, nu bussedame.

Hej palle.

kan du huske hende den gamle fra Sønder Omme der ikke kunne bestå teori prøven til bus, - nu er hele kortet hjemme.  Efter du havde mig under behandling bestod jeg første gang med begge dele og har fået job,  jeg siger mange tak for hjælpen,  det hjalp også  til job samtale jeg er bare så glad så glad

mange tusind tak og knus for hjælpen. Du er bare go, hvorfor har jeg ikke gjort det for flere år siden

knus og kærlig hilsen lisbeth

 

Hej Palle
 
Ville bare lige skrive og fortælle hvordan det er gået efter jeg har været hos dig (:
 
Jeg skal op til 3 mundtlige eksamener i år, og har indtil videre været oppe i to af dem.
Inden eksamen har jeg hørt CD'en som du gav mig mig, og det har med det samme givet mig mere ro i kroppen.
I det hele taget har min indstilling til eksamen ændret sig, og selvom jeg stadig har været ret nervøs
lige inden, har det været på en helt anden mere behagelig måde end førhen.
Min nervøsitet har jeg mere kontrol over, så jeg kan vende den til noget positivt, og også derfor hæmmer den mig
ikke i samme grad når jeg står til eksamen. Under eksamen bliver jeg hurtigt smilende og afslappet og har det faktisk
godt ved at stå ved tavlen.
 
Jeg har været oppe i teknologi for en uge siden og fysik i dag. Det er gået super godt og over alt forventning.
Jeg fik 10 i teknologi, mens jeg fik et 12 tal i fysik. Det kunne simpelthen ikke være bedre!
I det hele taget er jeg igen blevet endnu mere positiv efter jeg har været hos dig, og har faktisk ikke
haft nogle dårlige oplevelser, med rødmen og lignende.
 
Endnu engang tusind tak for hjælpen Palle.
Hilsen Line

  TIL   FORSIDEN

TIL NÆSTE SIDE

 

Fra: Poulsen [mailto:@.mail.dk]
Sendt: 13. januar 2008 17:16
Til: 'Palle Jespersen'
Emne: Rygestop

 

Hej Palle,

 

Rigtig godt nytår til dig også.

 

Selvfølgelig er jeg da stadigvæk røgfri – det var 5 uger siden i går – så hurra – hurra for det ;o)

 

Jeg synes, at det var rigtig godt med hypnosen og har også brugt CD`en et par gange. Jeg vil ikke ryge igen og har slet ikke været fristet heller ikke i julen og til nytår. Jeg bruger nikotin tyggegummi og inhalator indimellem. Min mand går også udenfor og ryger nu – når vi ikke har gæster, så vi har fået et røgfrit hjem til vores børn og det er jeg rigtig glad for. Håber han også vil holde op en dag – og jeg har fortalt ham om, at hypnosen måske også kan hjælpe ham.

 

Jeg skal nok skrive til dig engang i mellem og fortælle hvordan det går!

 

Med venlig hilsen

 

Tina

  TIL   FORSIDEN

TIL NÆSTE SIDE

dk3 <info@........

4. september 2009 21:59

palle@hypnose-vejle.dk palle@hypnose-vejle.dk

hilse fra Jacob

 

 

 

 

Hej Palle,

 

Som lovet, så sender jeg dig lige en email.  

 

Håber du/i havde en god ferie...

 

Jeg har ikke røget siden – det er ikke sket siden 1991.....  ét eller andet må du have gjort rigtigt... J

 

TAK!

 

God weekend

 

Hilsen

Jacob

Panikangst

Angst for elevator

Angst for teoriprøve

Angst for at flyve

Rygestop