Tekstboks:   VED DU, AT 20 % AF DANMARKS BEFOLKNING HAR  
                            ANGST / DEPRESSION ?

Hver 5. person du møder har angst / depression, -  tager lykkepiller. Mange kommer aldrig ud af dette pillemisbrug  (lykkepiller), lever med det,  - men har det ikke godt i hverdagen og har svært ved at se lyset for enden af tunnelen.

Det er der en mulighed for at ændre på med 3 til 4 behandlinger. En speciel behandlingsteknik, som har vist sig, at de får det bedre, får mere energi, bliver mere glad, tror på sig selv igen, får overskud i hverdagen og kommer ud af deres pille misbrug ( i overensstemmelse med lægen).

DER ER EN ÅRSAG TIL, HVORFOR MAN  HAR DET SÅDAN !

Tekstboks: Med en speciel spørgeteknik, mærker man ind til en følelse som opstår et eller andet sted i kroppen.  Det kan være vrede, sorg, ked af det, skyldfølelse, angst, uro eller lignende. Det kan være ting, man bærer rundt på, uden egentligt at være klar over det.
                             Når den følelse er væk, får man det straks bedre.
Der bliver så indsat  ”et nyt program ” (teknik).   Omprogrammerer underbevidstheden.

DEPRESSION

Speciallæge Ph.D. Lars Aakerlund skriver:

”Depression er en almindelig og alvorlig sygdom. I løbet af et år vil ti procent af alle danskere få en depression. Tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depressionen er ikke udtryk for en svag personlighed. Depression er en sygdom som berører både humør, tanker og krop. Humøret bliver dårligt og man føler sig trist og glædesløs. Tankerne om én selv og andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker også søvnen, appetitten og energiniveauet.

 

SYMPTOMER PÅ DEPRESSION:

Vedvarende tristhed, angst eller tomhed.

Mangel på energi og kræfter.

Mangel på selvtillid.

Selvbebrejdelse og skyldfølelse.

Følelse af, at livet ikke er værd at leve.

Koncentrationsbesvær.

Rastløshed.

Tilbageholdenhed og indelukkethed.

Søvnproblemer.

Appetitproblemer ( nogle får øget appetit til søde sager og tager på i vægt )”

 

ÅRSAGEN TIL DEPRESSION:

Kan skyldes mange ting. I mange tilfælde ligger årsagen gemt helt tilbage i de unge år, hvor en ulykkelig barndom, kan være medvirkende til depression.

Måske forældrene har skændtes tit, faderen eller moderen har haft alkoholmisbrug. Faderen har været voldelig og slået moderen ( sætter dybe ar i sjælden på et lille barn).  Måske incest har fundet sted ( går ud over sexlivet i voksenalderen).

 

Depression kan også skyldes, at ens forældre, bedsteforældre/søskende er døde og man ikke har haft mulighed for at sige farvel i tide.

Måske er man blevet mobbet i børnehaven, i skolen af klassekammerater eller måske en lærer, som har været på nakken af én.  Til sidst bliver man indesluttet, lukker sig inde i sig selv, stoler ikke på sig selv mere. Selvtilliden går ned ad bakke, får et lavt selvværd, mener ikke at man dur til noget.

På dette tidspunkt begynder man at trøstespise (overspise, fylder sig med slik, chokolade, kager osv.).  Vægten stiger og stiger og humøret falder.  I  teenager alderen prøver mange på, at tage sit eget liv. Livet er ikke værd at leve.

Lidt ældre igen, får man en kæreste,  - alting ser rosenrødt ud, indtil den dag, hvor kæresten melder at have fundet en anden.  Verden synker i grus, dybt ulykkelig og græder i lange perioder.

 

LÆGEN OPSØGES:

I disse stressede tider giver lægen lykkepiller, som cipramil, efexor, zofoft osv.

De hjælper et stykke tid, men nedtryktheden/depressionen ” ulmer ” nedenunder alligevel, - kommer op til overfladen engang imellem ….  for så at blive henvist til psykolog / psykiater.  Igen en mildning af nedtryktheden / depressionen  og senere dukker den op atter en gang.

DET ER SOM AT SKUFFE UKRUDT I HAVEN…. FÅR DU IKKE RODEN MED OP, KOMMER DEN IGEN 14 DAGE SENERE.

 

ALTERNATIVE VEJE SØGES:

Nogle prøver zoneterapi, healing, akupunktur osv.  -  og til sidst HYPNOSE.

Mange har en forestilling om, at hypnose er hokus pokus, hvor man løber rundt som en kylling, laver underlige forestillinger og at man ikke vågner op igen.

 

SÅDAN ER DET IKKE,  det er scenehypnose.

Klinisk hypnose er, hvor klienten får fortalt, hvad hypnose er, hvilken tilstand man kommer i og hvordan det føles. Den første behandling tager ca. 1½ time til 2 timer, hvor en halv time til tre kvarter bruges til at finde ind til årsagen. Klienten føres ind i hypnose, for at vide, hvordan det føles. Det er hypnoterapeutens opgave, at få klienten dybt nok til at udføre den opgave, der skal løses.

Hypnoterapeuten bruger forskellige test for at se, hvor langt nede klienten er.

 

Anden behandling arbejdes med problemerne for at få årsagen ud af sindet. Det tager ca. 1 til  1½ time og tredje behandling ( og sidste i de fleste tilfælde)  lukkes ” såret ”  og undersøges om der ligger mere ” gemt ”  som ikke er kommet ud.

 

Nogle klarer sig med 2 behandlinger og nogle skal have 4

 

Når årsagen er lokaliseret og ” kommet ud af sindet ” er det væk og man kan igen begynde, at få et mere normalt liv. Ser mere lyst på tilværelsen og fungerer normalt igen.

I samråd med lægen, nedtrappes pillerne.

Ugeavisen Vejle bragte onsdag den 15. marts 2OO6 en artikel om en kvinde,  som havde en depression.

Hypnosebehandlingerne

 

Jeg er en mor til tre, der indenfor det sidste år oplevede tre tunge personlige kriser, Bl.a. skilsmisse og en nær vens død. Det var alt sammen noget, jeg var følelsesmæssigt belastet af. Men jeg håndterede kriserne uden de store problemer, imens de stod på. Jeg følte, at jeg havde fået afsluttet kriserne på god og fornuftig måde. Og følte egentlig, at jeg var stærk, og kunne klare det. Men pludselig ændrede min arbejdssituation sig. Der var nye rutiner og opgaver, jeg skulle forholde mig til – og det gjorde, at jeg pludselig ”knækkede”. Jeg fik stress-symptomer som svimmelhed, hjertebanken og rystende hænder. Jeg følte, at jeg havde svært ved at overskue både min arbejdssituation – og min hverdag i det hele taget. Jeg følte mig deprimeret, og faktisk havde jeg ikke overskud til mine børn. Jeg rummede stort set kun mig selv.

 

Jeg fik en længere sygemelding fra min arbejdsplads. Og jeg fik bevilget psykologhjælp igennem min fagforening, for at blive arbejdsparat igen. Jeg følte ikke, at behandlingerne ved psykologen gjorde den store forskel. Jeg følte ikke, at det var der jeg kunne finde de rette redskaber – dem måtte jeg selv finde, og det gjorde jeg til dels også.

 

Men helt på toppen var jeg ikke, selv om jeg begyndte at arbejde igen. Jeg følte, at hverdagen hang sammen – men også kun lige.

 

Så blev jeg foreslået, at forsøge med hypnosebehandling. Palle Jespersen (www.hypnose-vejle.dk) skulle have erfaring med behandling af depressioner og stress.

 

Det var et forsøg værd. Selv om jeg var lidt skeptisk.

 

Den første behandling bestod primært i, at få afdækket de årsager, der kunne være til min tilstand. Så jeg blev stillet en masse personlige spørgsmål, og skulle gøre rede for, de følelser, jeg fik når jeg talte om forskellige personer og episoder. Derefter fik jeg en prøve på, hvad det vil sige at blive hypnotiseret. Det var en speciel oplevelse. Meget behagelig og afslappende. Og undervejs ”programmerede” Palle min underbevidsthed med forskellige positive indstillinger. Og han lagde ligeledes en mekanisme ind i underbevidstheden, som bestod i et skjold, der kan hentes frem i forskellige situationer, som beskytter imod hvad der måtte komme udefra af negative påvirkninger. Den første behandling varede cirka et par timer.

 

Jeg fik en cd med hjem, der består af cirka 10 minutters ”behandling”, hvor man hurtigt føres ind i en let trance, og derefter skal sige en positiv bekræftelse/programmering til sig selv 25 gange. Denne programmering skal påvirke ens underbevidsthed og være med til at gennemføre de positive forandringer i sindet, som hele behandlingen skal resultere i.

 

 

Næste behandling gik ud på, at gå ind konfrontere mig med de personer/oplevelser, der havde haft en negativ indflydelse på mig. Få kigget på tingene, få tilgivet, så jeg kunne slippe oplevelsen og komme videre med mit liv på en bedre og mere positiv måde. Det er filosofien bag behandlingen, at der altid er en årsag til en ubalance, som giver udslag i enten stress eller sygdom. Når man fjerner årsagen, så skulle ubalancen også forsvinde.

 

Efter anden behandling begyndte der rent faktisk at ske en ændring i mit sind. Jeg har mere overskud, og føler mig mere positiv og glad. Jeg kan bedre overskue min hverdag. Og det er virkelig underligt. For det sidste kvartal har jeg været nødsaget til, at tage én dag ad gangen – ikke tænke for langt frem. Og ikke planlægge for meget. Så kom stress-symptomerne straks.

 

Jeg har oplevet det som om, et sort slør er blevet taget væk fra mine øjne, og jeg kan igen se de gode ting, der findes. Jeg har også oplevet, at jeg bedre har kunnet sige fra. Uden at føle dårlig samvittighed. At jeg ikke lader andres negativitet trænge ind. Og det tror jeg vil få stor betydning for mit liv fremover. Jeg har altid været meget opmærksom på, at gøre andre tilpas – og ofte har jeg selv placeret mig i sidste række for at behage andre. Det tror jeg, der er lavet lidt om på. Ikke at jeg fremover vil være super egoistisk, men man kan bedst være noget for andre, hvis man sørger for sig selv også.

 

Så anden behandling rykkede virkelig ved min tristhedsfølelse.

 

Da jeg kom til tredje og sidste behandling kunne jeg fortælle, at jeg havde følt ændringer på alle de punkter, jeg havde ønsket det. At jeg følte mig glad og optimistisk. Og at jeg har været yderst tilfreds med behandlingen.

 

Den sidste behandling var nærmest et punktum. For at understrege de ”positive programmeringer”, der var blevet lagt ind. Og det var endnu en behagelig og afslappende oplevelse.

 

Samlet vurdering: Jeg synes, det har været en effektiv behandling, som har virket over al forventning. Det har været en metode til at genvinde kontrollen over mine følelser, og det er, hvad jeg har søgt redskaber til. Jeg tror dog, at behandlingens udfald er betinget af, at man som klient selv er åben og motiveret til at kultivere de forandringer i ens sind og liv, der er nødvendige.

Fra: dorte clausen [mailto:nrui_redaktion@......com]
Sendt: 2. marts 2006 20:32
Til: palle@hypnose-vejle.dk
Emne: RE: SV:

Hej Palle

Jeg har selvfølgeligt ikke glemt dig. Jeg har gerne ville afprøve om hypnosen hjalp i længere tid og det kan jeg fortælle at det gør den.

Som du ved har jeg gennem min barndom (med alkoholisk far og en mor, som følte sig som martyr fordi hun kunne klare det!) altid følt mig som om der ikke var brug for mig og at jeg ikke var noget værd. Efter at have fået to børn med en mand jeg elsker højt blev det for lidt over 5 år siden opdaget, at jeg led af en depression.(jeg havde oprigtigt lyst til at begå selvmord og planlagde det ofte i både tanker og i handling uden dog at gøre et effektivt forsøg). Jeg fik medicin, som hele tiden blev sat op og ændret uden virkning, og gik samtidigt hos psykiater i næsten et år før jeg kom i gruppeterapi i et halvt år. Da dette forløb var endt, må jeg indrømme, gad jeg egentligt ikke lægerne mere - jeg var åbenbart ikke noget værd og det måtte jeg så lære at leve med!!!!

Efter mere end 5 år på medicin - sagde jeg tl min mand at enten ville jeg ud af medicinen og være rask eller også ville jeg have hans samtykke til at jeg opgav livet!!! Faktisk sagde jeg til ham at jeg ville forsøge hypnose eller healing og hvis ikke dette hjalp - så ville jeg dø - Det var ikke et liv at byde mine to børn, at de hele tiden skulle tænke på hvordan mor havde det - de var trods alt kun 7  og 9.

Skæbnen ville at jeg gik ind på din side Palle. Jeg kontaktede dig og blev ærlig talt noget skeptisk, da du sagde at jeg efter tre gange ville være ude af min depression - men prøves det skulle det.

Efter to gange hos dig kunne jeg ærlig talt ikke forstå hvorfor jeg nogen sinde havde haft lyst til ikke at leve - LIVET ER HERLIGT - min mand mente han havde fået en ny kone han overhovedet ikke kunne kende - der pludselig selv tager initiativ til nærvær og sex, som griner og kan rumme og bære over  med børnenes tumlen og leg. Mine børn har også fået det meget bedre - de er ikke nær så trykkede som de før har været .

Jeg kan kun sige dig TAK - DU HAR REDDET MIT LIV - jeg er på halv dosis medicin - har ikke haft "tilbagefald" i 4 uger på den halve medicindosis og lægen, min familie og jeg ser meget optimistisk på et liv UDEN MEDICIN i nær fremtid.

Kære Palle 1000 TAK

Hilsen

Dorte

Dorte har nu været til en sidste behandling ½ år efter og er helt ude af sin medicin ”lykkepiller”  i samråd med sin læge.